Køkkenhaven er på ca. 400 m2 fordelt på to jordstykker – et mod øst på 100 m2 og et mod syd på 300 m2. Her dyrkes økologiske grøntsager.
Urteudvalget tager sig af planlægningen af afgrøder, jordforbedringer og indkøb af frø. Enhver kan derefter melde sig til såning og pasning af en afgrøde.
Basisgrøntsagerne som kartofler og gulerødder spiser vi af hele efteråret. Løg, porrer og pastinak spiser vi af til langt hen på foråret.
Køkkenhaven er fra og med år 2000 blevet indhegnet med galvaniserede stålplader som skjold mod dræbersneglene.
Køkkenhaven er en fryd for øjet med flere forskellige krydderurter og basisgrøntsager. Der er pastinak, persillerod, porrer, gulerødder, kartofler og løg.
Det hele gødes om efteråret med kompost og møg.