Ideen om Ravnshøj – Grundlovsdag 1985
Grundlovsdag 1985 cyklede vi, Henning og Karin Tarp, Herdis, Søren Fjordside og Ulla op ad bakken fra Skovdallund, vi havde været til opløftende grundlovstale ved de smukke arealer omkring Fårup sø. Klokken var hen ad 17 og nogle i vores gruppe vidste, at en vigtig fodboldkamp – Danmark – Sovjet, skulle løbe hen over skærmen de nærmeste timer.
Det var oplagt at slutte dagen med fælles fjernsynkikkeri. – Det blev hos Henning og Karin på Bakkedraget at vores begejstring ingen ende fik. 5-0 til Danmark, vist nok (red. 4-2). Fælles aftensmad blev det også til for os, og faktisk blev Ravnshøj skabt i tankerne under hyggeligt samvær denne opløftende grundlovsdag.
Inden vi gik hver til sit, havde vi indrykket en annonce i lokalavisen med teksten: Hvem vil være med i en studiekreds til diskussion om fremtidig boformer i Jelling? Mød op på Bredagerskolen. – – – Ja, og nu er vi her!
Af Ulla Pontoppidan
Sådan fik Ravnshøj sit navn
Den 1. april 1989 fik “den selvgroede gruppe” bag bofællesskabsprojektet i Jelling del i boligministeriets kvote for byggeri af andelsboliger.
Jelling Kommune blev hermed en nær samarbejdspartner og indvilgede i at stille den østligste udstykning af Hvesager op mod bronzealderhøjen ved Fårupvej til rådighed for vort bofællesskabsprojekt.
Fra kommunal side blev brugt et foreløbigt navn for stedet, – Hvessen”. Sandsynligvis afledt af (Hves Agre / Hvesager) som området hed fra gammel tid. Vi var i gruppen ikke begejstret for navnet. Det havde en skarp klang (lille spids / hvæse), – og vi havde ikke selv fundet på det!! Jeg fik derfor den opgave at finde et passende navn.
Jeg valgt samme princip, som Jelling Kommune ved valget af navne til sine udstykninger, – gamle stednavne. Nord for vor udstykning ligger den lille bronzealderhøj, som måtte inspirere til et navn. “Gorms ølkælder” kaldte seminaristerne den i Kirstens og min seminarietid i 1960’erne. Kirsten havde botaniseret der i sine biologitimer. Den var særlig biotop ved liniefagseksamen i biologi på Seminariet. Et gammelt overdrev.
Der lå historie i både høj, ølkælder og overdrev. Altså søgte jeg til Jens Heltofts bog, “Jelling et kongelevs historie” og fandt omtalen af “Jellinggaard” side 100: “—– Omkring århundredskiftet (1900) boede der i Skovgade i et eventyrhus med mos på stråtaget en gammel rynket kvinde, som kaldtes “Gamle Mett Mari”. Hun var halt og fortalte, at hun i sin ungdom var blevet forfulgt af bjergmanden fra Pe’ Ravns høj. Heldigvis nåede hun under tag, inden bjergmanden fik fat i hende; men fra dengang var hun halt”.
Her var navnet. Pe’ (for Peder) blev skåret væk, og vi havde “Ravnshøj”! Et navn med rødder. (Troldtøj og mystik). Eller tænk på Odins ravne! Måske er det deres efterkommere, som har rede i den del af Jelling skov, der hørte under Jellinggaard?
Af Anders Kristensen
